Nyt d. 20/4 2026

Woke og politisk korrekte holdninger

Woke og politisk korrekte holdninger kommer fra det urbane småborgerskab og feminismens indmarch i den seneste offentlige debat! Jeg mærker det selv efter sammenstød med såkaldte "fakta tjek". At deltage i den "offentlige debat" i dag gennem skrivning af kronikker er stort set umuligt, hvis man ikke iagttager politisk korrekte synspunkter! Jeg optrådte ofte i den borgerlige presse tilbage i tiden. I dag afviser redaktioner indlæg i debatten, hvis man demonstrerer evnen til at tænke kritisk og problemorienteret! Censuren gennemtrænger den offentlige debat ved hjælp af social udstødning, algoritmer og skyggeforbud. Dette leder groteskt til selvcensur blandt de angste, der ikke psykisk kan klare den sociale udstødning. Alsidighed er forsvundet ud af det offentlige rum. Dette kan ikke undre. Fascistoide og autokratiske strukturer er rodfæstet i småborgerskabet. Historisk så vi det med den tyske og italienske fascisme i trediverne. Fascismen i dag har ændret sin fremtrædelsesform, fordi det subtile diktatur gemmer sig bag smukke fraser om parlamentarisk demokrati, ytrings- og personlig frihed samt udviskning af modsætninger mellem sociale klasser! Diktaturets ofre dæmoniseres ved hjælp af sociale fobier, der bringer associationer frem om offentlige bogbrændinger og Krystalnattens rædsler. De russofobe politikere og den fjerde magt, medierne bærer ved til dæmoniseringens bål! Fobierne er ikke blot russofobe! De er også en gigantisk projektion af den snigende diktatoriske wokisme! Selv den såkaldte "venstrefløj" er dag endt i den politisk korrekte identitetspolitiske sump styret af småborgerlig ideologi og misforstået feminisme. Det er småborgerskabets feminisme det handler om og ikke arbejderkvindens ! Hvad bør der gøres ville en Lenin havde spurgt? Klart er det, at det urbane småborgerskab er en forlængelse af den økonomiske og politiske herskende klasses interesser. Man vil undertrykke ethvert progressivt anslag mod kapitalismen, kolonialismen og imperialismen. Desperationen og frygten blandt magthaverne i de økonomiske vestlige centre breder sig. Eliterne indenfor den herskende klasse og dets epigoner indenfor det urbane småborgerskab afgiver ikke godvilligt magten - de centraliserer den! Stillet overfor BRICS og den euro-asiatiske akse, der vil hævde nationernes ret til selvbestemmelse i et ligeværdigt internationalt økonomisk samarbejde uden sanktioner og med frihandel sat i højsædet, smuldrer imperialismen til intet! At man ikke godvilligt afgiver sin magt, manifesterer sig i oprustning, krige og agression fra NATO og den amerikanske imperialisme. US imperialismens forsøger via Monroe doktrinen at kontrollere de syd- og mellem amerikanske nationer, Karibien og Arktis. På samme tid er forsøg på at tiltvinge sig strategiske ressourcer og olien i Venezuela, Iran, Mellemøsten og Rusland et udtryk for imperialistiske kredses desperate klyngen sig til magten! Energi og fødevaresikkerhed handler om at tiltvinge sig kontrol med perifere nationer, så man kan påtvinge disse en økonomisk politik baseret på Vedensbankens og IMFs neyliberalisme. Det nyliberale diktatur er kendetegnet ved tilbagerulningen af staten, privatiseringer, liberaliseringer og knægtelse af faglige rettigheder, der skal sikre Kapitalens herredømme! Mere klart end nogensinde står det endelige opgør mellem den imperialistiske udbytning og et andet verdenssamfund. Globalisering skal ikke sikres gennem imperialisme og EU statens overnationale centralisme. Nationernes ligeværdighed, retten til selvbestemmelse og en ufhængig national økonomisk politik skal basere sig på humanisme og demokratisk socialisme. Det fascistoide forløjede borgerlige og småborgerlige parlament hører hjemme på historiens mødding!