







Mens den danske regering har travlt med at hvidvaske sine fascistiske venner i Ukraine lukker nogle måske øjnene for det skændige folkemord, USA gør sig skyldig i.
Cuba har afleveret sin årlige rapport til FN med oplysninger om konsekvenserne af USA's blokade i det forløbne år.Senere på året bliver rapporten genstand for en debat i FN's generalforsamling.
Det er 48 sider med klare fakta og rigtig mange tal, som beskriver en grusom virkelighed.
Da Cubas udenrigsminister Bruno Rodriguez præsenterede den i Havanna den 9. september, sagde han blandt andet:
"Bag hvert tal er der et menneske og et ansigt. Bag hvert af blokadens elementer gemmer der sig en tragedie og et familiedrama. Forældre og slægtninge lider, mens de ængsteligt søger efter livsvigtig medicin, som måske befinder sig i en af de mere end syv tusinde containere, som USA's regerings trusler mod rederier forhindrer i at nå frem til Cuba, eller medicin som kan produceres i Cuba, men hvis råvarer befinder sig i en anden container.
Data viser en stigning i spædbørnsdødeligheden Cuba fra fire per tusind levendefødte i 2018 til 9,9 i 2025.
Det er børn, ikke tal. Det er dødsfald, der ikke burde have fundet sted – men sker fordi Cuba og dets historisk robuste og effektive offentlige sundhedssystem er berøvet sine ressourcer."
Folkedrab ifølge FNs konvention er et bevidst forsøg på bl.a. helt eller delvist at tilintetgøre nationale grupper. Der er ingen nedre grænse for antallet af dødsfald, før en handling kan betegnes som folkedrab.
Ifølge folkedrabskonventionen er det afgørende, at der er hensigt om helt eller delvist at tilintetgøre en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe, og at en eller flere af de handlinger, der er nævnt i konventionen, finder sted—såsom at dræbe medlemmer af gruppen eller påføre dem alvorlig skade.
I det cubanske tilfælde kan en gruppe af individer, som har det til fælles, at de kommer fra samme land eller har samme nationale oprindelse kultur, religion eller ideologi defineres som ofre for folkedrab på grund af blokaden. USA kan umuligt være ubekendte med de civile tab som følge af blokaden.
Folkedrab begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge eller dræbe medlemmer af den cubanske nation ved at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade.
USA søger med med forsæt at påføre Cubanere levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse.
I den forbindelse er forholdsregler, der sigter mod at gennemføre forholdsregler, der hindrer børnefødsler eller øger spædbørnsdødelighedne naturligvis en del af FNs convention. Folk der dør eller påføres legemlig skade på grund af medicinmangel er også en del af definitionen!
Måske synes nogen, at budskabet er for voldsomt. Men det bringer blot Cubas virkelighed hen til os. USA's blokade koster børns liv hver dag. Og det må stoppes. NU!!
De kommende 2 uger - frem til 28. oktober er vigtige og kalder på handling. Den 28. oktober stemmer FN's Generalforsamling om Cubas resolutionsforslag med krav om ophævelse af USA's ulovlige blokade.
Vi skal fokusere vores indsats på at sikre, at Danmark igen i år stemmer for Cubas retfærdige krav om ophævelse af blokaden. Det har Danmark gjort siden denne resolution kom til afstemning første gang i 1993. Men vi kan ikke læne os tilbage og forvente, at det gentager sig helt automatisk i år. For med Trump i Det Hvide Hus er der intet som er normalt.
Washington lægger et ekstremt pres på både såkaldte allierede og på lande, som afviser at bøje sig for USA's krav. Dette pres fik allerede sidste år den traditionelle EU-konsensus om at stemme FOR Cubas resolution til at bryde sammen.
Ungarn stemte imod sammen med USA, Israel og enkelte andre lande, 6 EU-lande undlod at stemme… mens de resterende 21 lande incl. Danmark stemte mod blokaden og for Cubas resolution.
Dansk-Cubansk Forening har henvendt sig til Folketingets Udenrigs- og Forsvarsudvalg og bedt om et foretræde for udvalget, som har adgang til at påvirke Danmarks/regeringens stemmeafgivning. Og foreningens forperson, Susanne Wind, har skrevet til udenrigsminister Lars Løkke-Rasmussen med en indtrængende appel om at stemme imod blokaden.
En pressemeddelelse er spredt vidt og bredt.
Den 22. oktober kl. 09:30 demonstreres der ved Folketinget (i Rigsdagsgården med trappen ind til Folketingssalen) - og inden da kan alle skrive til medlemmer af Folketinget for at bede dem handle i denne sag.
LæsDansk-cubansk forenings vejledninger og råd herunder - samt et par andre informationer. Det er nu Cubas fremtid afgøres!… kast dine kræfter ind - døden skal tabe, som det lyder i sangen Kringsat af Fjender.
Viva CUBA!
Kampagnen forud for afstemningen i FN's Generalforsamling:
1: Kom til demonstrationen i Rigsdagsgården ved Christiansborg torsdag den 22. oktober kl. 09.30 til ca. 10:30. Meld dig gerne til med en mail til postcubavenner@gmail.com så vi ved du kommer, og at vi er nok til at holde mange plakater, bannere og faner.
2: Skriv til udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udenrigsministeren@um.dk
3: Skriv til medlemmerne af Udenrigs- og Forsvarsudvalget. Klik ind på dette link og følg den meget enkle vejledning: https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/udf/kontakt
4: Skriv, ring eller bank på hos politikere, der er relevante for dig… som forvalter din stemme.
5: Og hvis du selv er en politiker, en fagforeningsleder, en kulturperson eller en organisationsaktivist, så brug din position.
Hvad kan jeg skrive?
Til: Xxxxx Xxxxxx
USA's illegale blokade mod Cuba kommer til debat og afstemning i FN's Generalforsamling den 28. oktober.Det er vigtigt, at Danmark stemmer imod blokaden og for Cubas krav om stop for blokaden. For Cuba lider på grund af blokaden.
Cubas børn dør på grund af blokaden. Spædbørnsdødeligheden er mere end fordoblet i Cuba; fra 4 til over 9 promille. Med cirka 50.000 barnefødsler om året betyder det, at dødeligheden det første leveår er vokset fra omkring 200 til næsten 500 – altså omkring ét blokadepåført spædbarnsdødsfald om dagen.
Kræftbehandledes gennemsnitlige overlevelse er faldet fra 85% til 65%, hvilket koster mange liv, der kunne være reddet.
Jeg ber' dig/jer om at gøre hvad du kan denne sag…. Nej, nej og atter nej til USA's blokade mod Cuba.
Med venlig hilsen
Yyyyyyy Yyyyyyyyyy
