John F Kennedys fredstale

Lad os ikke glemme virkelige statsmænd som John F. Kennedy, der i sin tale på American University i Washington, D.C., den 10. juni 1963, talte om "A Strategy of Peace"! 

Jens Otto Kragh havde lignende kvaliteter, da han modtog Nikita Khrushchev i 1964 og selv besøgte Moskva samme år.

 Husk Willy Brandt, der i 1970 under et besøg i Warszawa knælede foran mindesmærket for opstanden i Warszawas ghetto. Dette knæfald blev af samtiden forstået som et verdensomspændende opgør med nazismens forbrydelser!

 Sammenlign disse mænd med Mette Frederiksen og de danske politikere der sammen med hende er endt i en navlebeskuende flirten med nazismen i Ukraine, samt en middelmådighed og et russerhad! 

Freden er mere end nogensinde nødvendig. Kommissærvældet i EU, europæiske statsledere uden visioner og manglende fremsyn, antyder det modsatte af disse statsmænds kamp for freden. 

Stop de fordømte ytringer, løgnene om en krig Rusland ikke ønsker, men NATO og EU samt UK ønsker! 

John F Kennedys tale må aldrig glemmes: 

"For når alt kommer til alt, er vores mest grundlæggende fællesskab, at vi alle bebor denne lille planet. Vi indånder alle den samme luft. Vi nærer alle håb for vores børns fremtid. Og vi er alle dødelige."

Han spurgte endvidere:

"Hvilken slags fred mener jeg? Hvilken slags fred søger vi? Ikke en Pax Americana, der påtvinges verden med amerikanske krigsvåben. Ikke gravens fred eller slavens sikkerhed. Jeg taler om ægte fred, den slags fred, der gør livet på jorden værd at leve, den slags, der gør det muligt for mennesker og nationer at vokse, håbe og skabe et bedre liv for deres børn — ikke blot fred for amerikanere, men fred for alle mænd og kvinder — ikke blot fred i vor tid, men fred til alle tider. Jeg taler om fred på grund af krigens nye ansigt. 

Total krig giver ingen mening i en tidsalder, hvor stormagter kan opretholde store og forholdsvis usårlige atomvåbenstyrker og nægte at overgive sig uden at ty til disse styrker. Det giver ingen mening i en tidsalder, hvor ét enkelt atomvåben indeholder næsten ti gange så stor en sprængkraft som den samlede sprængkraft, der blev leveret af alle de allierede luftstyrker under Anden Verdenskrig. 

Det giver ingen mening i en tidsalder, hvor de dødelige gifte, der frembringes af en atomudveksling, vil blive ført med vind og vand, jord og frø til klodens fjerneste egne og til generationer, der endnu ikke er født. 

I dag er det nødvendigt at bruge milliarder af dollars hvert år på våben, der anskaffes med det formål at sikre, at vi aldrig får brug for dem, for at opretholde freden. Men det er vel næppe sådan, at anskaffelsen af sådanne uvirksomme lagre — som kun kan ødelægge og aldrig skabe — er det eneste, og endnu mindre det mest effektive, middel til at sikre freden. 

Jeg taler derfor om fred som det nødvendige rationelle mål for rationelle mennesker. 

Jeg er klar over, at stræben efter fred ikke er så dramatisk som stræben efter krig — og at den, der taler for fred, ofte taler for døve ører. Men vi har ingen mere presserende opgave."