International Political Economy

Politisk økonomi er studiet af samspillet mellem politik og økonomi på nationalt og internationalt niveau. Faget bygger på teorier og metoder fra både økonomi og statskundskab og analyserer de politiske, økonomiske og institutionelle processer, der former samfundets økonomiske udvikling.

Den økonomiske doktrinhistorie udgør en væsentlig del af den politiske økonomi. Den omfatter udviklingen af de økonomiske idéer og teorier fra den klassiske politiske økonomi over de utopiske socialister og Karl Marx til den neoklassiske økonomi og de moderne retninger inden for politisk økonomi. Begrebet politisk økonomi (political economy) blev oprindeligt anvendt om studiet af samfundets produktion, fordeling og forbrug af materielle goder. Den klassiske politiske økonomi blev udviklet af Adam Smith, David Ricardo og John Stuart Mill, mens de utopiske socialister, herunder Henri de Saint-Simon, Charles Fourier og Robert Owen, fremsatte alternative modeller for samfundets økonomiske organisering. 

Karl Marx videreudviklede og kritiserede den klassiske politiske økonomi og grundlagde den marxistiske politiske økonomi. I slutningen af 1800-tallet blev betegnelsen politisk økonomi gradvist afløst af nationaløkonomi, efterhånden som den neoklassiske økonomi udviklede sig til en mere matematisk disciplin.

John Maynard Keynes generelle teori om beskæftigelse, renter og penge blev offentliggjort i 1936 og resulterede i en hidtil uset revolution i økonomisk tanke, fordi makroøkonomien indtog pladsen som økonomiske videnskab. Depressionen efter børskrakket i 1928 og  den klassiske økonomi (Keynes udtryk for den neo-klassiske teori) gav anledning til "den keynesianske revolution." Indenfor dette paradigme argumenterer Keynes for, hvordan beskæftigelse, indkomst og renter er relateret til hinanden, og hvor vigtigt det er at regulere den samlede efterspørgsel gennem det offentliges forbrug og investeringer. At han revolutionerede den økonomiske videnskab skyldtes især dette, hvor de klassiske (neo-klassiske) økonomer fokuserede på fleksible priser og balancerede offentlige budgetter. Det Keynske interval modsagde dette, fordi dette interval opererede med prisstivhed nedad og inflation, når den fulde kapacitetsudnyttelse er nået. Hertil kom opgøret med balancerede offentlige budgetter. I sit arbejde demonstrerede han, hvordan den økonomiske situation i USA, kunne vendes med en række foranstaltninger som f.eks. store offentlige anlægsarbejder (f.eks. Hoover dæmningen). Disse handlinger forsøgte i sidste ende at genaktivere økonomisk vækst ved at ændre de faktorer, der udgør den.

Økonomisk politik udgør en central del af politisk økonomis genstandsfelt, men begreberne indenfor den økonomiske politik går videre, og de er ikke helt identiske. Økonomisk politik omfatter de konkrete redskaber og tiltag, som offentlige myndigheder anvender for at påvirke samfundsøkonomien, herunder finans-, penge-, skatte-, erhvervs-, handels- og strukturpolitik. Politisk økonomi beskæftiger sig derimod med de institutionelle, politiske og økonomiske processer, der former udformningen af den økonomiske politik, samt med dens virkninger for samfundets økonomiske udvikling, magtforhold og fordelingen af ressourcer.