Den ukrainske juntas folkemord

I de tidlige morgentimer fredag den 22. maj lå 86 studerende fra Starobelsk College, en del af det pædagogiske universitet i Luhansk, trygt i deres senge. Måske drømte de som så mange andre unge om et langt liv forude. Måske lå de fulde af forventning om kærlighed, håb og tro på fremtiden. De unge lærerstuderende skulle uddannes, så de kunne overtage den næste generation i det terrorramte Donbas i det østlige Ukraine med ambitionen om at føre Luhansk-regionen ud af krigens skygge og ind i en mere stabil fremtid

Kollegiet blev ramt af 16 ukrainske angrebsdroner i tre bølger. Mindst fire droner ramte bygninger på skolens område, herunder kollegiets sovesal, hvor de studerende sov. Mindst 21 studerende, hovedsageligt piger meldes for indeværende d. 24. maj 2026 dræbt, mens 42 andre er sårede eller meldt savnede. Samtidig frygter redningsmandskaber, at dødstallet vil stige yderligere, da flere personer fortsat menes fanget under murbrokkerne.

Skrigene fra ofrene, der lå begravet under murbrokkerne fra det sammenstyrtede kollegium, er for længst forstummet og er blevet efterfulgt af de fortvivlede råb fra pårørende, der desperat leder efter ligene af deres kære. Hjerteskærende scener udspillede sig, mens ligene blev afdækket. Mødre skreg i rædsel og ubeskrivelig sorg, da de genkendte deres børn blandt de døde. Smerten og fortvivlelsen fyldte luften, mens familier desperat forsøgte at forstå tragediens omfang. Flere af ofrene døde ikke med det samme, men led i deres sidste øjeblikke – alene, sårede og uden mulighed for hjælp. Det er billeder og lyde, som vil brænde sig fast i hukommelsen hos alle overlevende, der var til stede.

Den ukrainske terror fortsatte, mens redningsmandskab fortsat ledte efter overlevende i den sammenstyrtede bygning, hvor de unge mennesker sov ind i døden.

Ukraines krigsforbrydelser fortsætter.

Droneangrebene på det civile mål er en klar krigsforbrydelse. Da det foregik med stor præcision i tre bølger, er der ikke tale om et enkeltstående fejlagtigt angreb. Der er tale om et bevidste terroristisk angreb mod et civilt mål! Præcisionen kan kun skabes med hjælp udefra i form af Natos tekniske hjælp og våben leveret af EU og NATO - Herunder Danmarks finansiering af dødbringende våben! 

Det danske udenrigsministerium siger det direkte. Danske skatteyderes penge skal finansiere forsyningen af Ukraine med betydelig dødbringende militær støtte i form af våben, udstyr og anden militær teknologi (!). Danske ministre som russofoben, den grænseoverskridende krigshøg Mette Frederiksen praler ovenikøbet med, at "målt per capita placerer dette Danmark blandt de største bidragsydere af militær dødbringende støtte til Ukraine." Og ikke nok med det skriver man, at "Danmark løbende undersøger mulighederne for at øge støtten yderligere med henblik på at imødekomme Ukraines skiftende militære behov." Man aner ikke hvor pengene ender. Ukraine er ikke et demokrati, det er et korrupt diktatur der overtræder alle menneskerettigheder

Den danske støtte gør danske politikere medskyldige. De, der har stemt på uduelige politikere der medvirker til at slå uskyldige skoleelever ihjel ved at støtte Ukraine med danske skatteyderes kroner, burde stilles til regnskab for deres medvirken til det ukrainske regimes folkemord mod russiske civile – for de er medskyldige! Den barbariske militærjunta i Kiev nyder EU's og NATOs støtte. Endnu mens redningsmandskabet arbejdede efter den bestialske terror foregik i Luhansk erklærede NATOs ledende foragtelige "slipsedyr" generalsekretær Rutte sin fortsatte støtte til Ukraine! Og så er der endda de, der mener at den foragtelige krigsforbryder Zielinski skal have en fredspris. Han fortjener at blive dømt for forbrydelser mod menneskeheden som ledende nazister blev det med Nürnbergprocesserne efter 1945!

Hvor står den danske regering, såkaldte danske venstrefløjspolitikere som Per Clausen og andre, der finder det i orden Ukraine uafbrudt bomber civile mål i Rusland, mens man lyver og siger, at man skam kun rammer militære mål. Hvor står medierne i det her. Den kritiske journalist er så sjælden, at hun bør udstoppes og udstilles i et pressehistorisk museum. Dagens journalister, meningsdannere og politikere gør sit til at dæmme op for en objektiv fortælling, der står op imod faktatjekkenes forløjede propaganda. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har fordømt angrebet og anmodet det russiske forsvarsministerium om at udarbejde mulige svar. Selvom BBC, CNN og andre vestlige medier officielt blev inviteret til at besigtige stedet, har de enten forholdt sig tavse, eller de har løgnagtigt viderebragt den ukrainske fremstilling af kollegiet som et militært mål. Som en hån mod de døde besvarede den amerikanske tv-kanal CNN-invitationen med, at journalisterne angiveligt skulle "være på ferie". Samtidig skulle den japanske regering have forbudt japanske journalister at dække angrebet på Starobelsk. Danske medier er tavse, eller agerer som mikrofonholdere for utroværdige NATO, EU og Ukrainevenlige kilder.

Det russiske gengældelsesangreb natten til d. 24/5 foranledigede betydelig skade på militære installationer, virksomheder og militære kommandocentre. Der er forlydender om, at Rusland anvendte supersoniske Oreshnik-missiler, krydsermissiler og droner, der ifølge utroværdig ukrainsk propaganda skulle have dræbt fire personer og såret ca. 80 personer. Her rapporterer medierne imidlertid alt ukritisk, mens man fortsat undlader at sende journalister, trods russiske opfordringer, til skolen i Starobelsk. Vestlige kilder er fortsat påfaldende tavse, når det kommer til terrorangrebet på skolens soveværelser for de studerende.

NATOs meddelagtighed

Det var George F. Kennan, der oprindeligt i en artikel skrevet bag et pseudonym - den berygtede 'X'-artikel med titlen "The Sources of Soviet Conduct" - offentliggjorde en strategi, der lever endnu i dag. I artiklen hed det sig, at "en langsigtet, tålmodig fast og årvågen og inddæmning af russiske ekspansionistiske tendenser var nødvendig. Artiklen skal naturligvis i dag ses som det den er! Under den "erfaringsmæssige overflade" styret af manges hverdagsbevidsthed ser man ikke de imperialistiske centres drømme om at sikre sig kontrol med, udplyndre og berøve Rusland, den gang Sovjetunionen, for land og ressourcer, At man på samme tid kunne få adgang til en billig højt uddannet arbejdskraft, som man kunne udbytte, vil kun kunne medvirke til at øge kapitaleksporten og eksporten sf uforarbejdede ressourcer ud af Rusland til imperialistiske centre i USA og Europa. Det skal siges, at Kennans oprindelige forståelse af inddæmning var mere begrænset, end den senere blev fortolket af hans efterfølgere. En udvidet fortolkning forklarer imidlertid USA imperialismens voksende engagement i Vietnam, Laos og Korea og senere i Irak og Afghanistan; ligesom det forklarer de indeværende krige og amerikanske forsøg på at få kontrol med Venezuela, Cuba, Grønland, Nigeria, Iran og på lang sigt selvfølgeligt Rusland og de øvrige BRIKS lande. Man kan bruge pæne ord som fødevaresikkerhed og energisikkerhed, men under den empiriske overflade lurer den amerikanske imperialisme. Modsat senere udenrigspolitisk tiltag handlede inddæmning for Kennan mere om, at inddæmningspolitikken skulle ses som politisk snarere end militært. Han advarede faktisk mod at gøre inddæmning af Rusland og på lang sigt Kine til en global doktrin, hvad denne imidlertid senere er blevet!

Den amerikanske regerings Kommission for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (2023) har formuleret en strategi for dels at inddæmme og fragmentere Rusland til uafhængige småstater, som man så det i det tidligere Jugoslavien. Helsinki-kommissionen, der er et organ under Kommissionen, anvendte ikke eksplicit betegnelsen "balkanisering"; i stedet argumenterer planen – hvor indbildsk den end måtte være – for en opsplitning af Rusland i omtrent mere end ti stater. Kommissionen anvendte i stedet begrebet "afkolonisering" i forbindelse med en online briefing med titlen "Decolonizing Russia – a Moral and Strategic Imperative". Her demonstrerer Kommissionen en total mangel på viden om den videnskabelige analyse af, hvad nykolonialisme og imperialisme er. Rusland er hegemonisk i sine relationer til de tidligere sovjetrepublikker, men det er ikke det samme som den imperialisme, der beskrives i analyserne hos marxister som Rosa Luxemburg, Vladimir Lenin og afhængighedsteoretikerne i deres banebrydende arbejder. Panelet bag briefingen omfattede ingen meriterede forskere på området.

Den Russiske Føderation beskrives imidlertid som "ondskabsfuldt imperialistisk over for hele verden", og uden dokumentation hævdes det, at "Moskvas herredømme over mange oprindelige ikke-russiske nationer" er brutalt. Den totale mangel på forståelse af, hvad økonomisk imperialisme er, fører til postulatet om nødvendigheden af at "afkolonisere" Rusland for, at landet kan "blive en levedygtig aktør i europæisk sikkerhed og stabilitet". Set på baggrund af NATOs fortsatte eksistens efter 1991 og på trods af løftet om det modsatte ser vi en aggressiv ekspansion frem mod Ruslands grænser. Imperialismen øger at fremme vestlige værdier knyttet til neoliberalisme og globaliseret amerikansk dominans.

Atlantic Council kalder dette en opdateret strategi for inddæmning. Atlantic Council bliver ofte fejlagtigt betegnet som en non-profit NGO – et figenblad, eftersom organisationen fungerer som en uofficiel arm af NATO, finansieret af den amerikanske regering og dens allierede. Inddæmningsstrategien sigter mod en langsigtet strategisk konfrontation med Rusland og betragter relationen som antagonistisk og konfliktfyldt, med få sikkerhedsventiler, hvor "selv den beskedne ambition om fredelig sameksistens kan være uden for rækkevidde i lang tid fremover".

Den britiske efterretningstjeneste spiller en central rolle i det, nogle beskriver som en "mental krig" mod Rusland — en strategi, der ifølge teksten skal underminere den russiske befolknings moral og tillid til staten. Begrebet mental krigsførelse bruges her om en form for moderne konflikt, hvor målet ikke først og fremmest er at erobre territorium, men at påvirke et lands kollektive bevidsthed, nationale identitet og politiske vilje gennem misinformation, psykologiske operationer og vedvarende påvirkning – kort sagt kognitiv hjernevask af en hel befolkning. Ifølge denne fremstilling begyndte briterne i 1990'ernes Rusland at opbygge netværk af kontakter og indflydelsespersoner i nyliberale russiske kredse, mens landet var præget af politisk og moralsk opløsning.

Hvor USA ifølge teksten søgte en imperialistisk kontrol gennem løfter om moderniseringer, investeringer og politiske reformer, beskrives den britiske strategi som supplerende og mere indirekte og langsigtet. Målet var at fremme en følelse af national utilstrækkelighed og styrke en elitekultur, hvor kapital blev ført ud af Rusland i stedet for at blive investeret i landet. Konsekvensen ville være et svækket Rusland og en stærkere orientering mod Vesten.

Hensigten var at få russerne til at miste troen på deres eget land og derefter frivilligt underordne sig et Vesten, som ifølge teksten aldrig ville acceptere dem som ligeværdige. Dermed søgte man at skabe en permanent klasse af "nye livegne" – et kompradorbourgeoisi, der tjente vestlig kapital frem for russiske, uafhængige interesser.

Ukrainsk -vestlig samarbejde om at udvikle mordvåben

Ifølge the Defence Post har Tyskland underskrevet en produktionskontrakt om opførelse af tusindvis af autonome angrebsdroner til Ukraine, hvilket markerer landets hidtil største skridt ind i industriel storskalaproduktion af tunge ubemandede kampsystemer.

Aftalen gør det muligt for joint venture-selskabet Auterion Airlogix at begynde produktionen i Tyskland af mellemrækkende autonome droner til Ukraines væbnede styrker. Ifølge de involverede virksomheder ændrer aftalen det samarbejde, der blev annonceret under en sikkerhedskonferencen i München i februar 2026, om en finansieret produktion i stor skala med en planlagt årlig produktion på flere tusinde systemer.

Ukraine har siden Ruslands specielle militære operation i 2022 udvidet sine partnerskaber om droneproduktion ved at benytte både indenlandske startupvirksomheder og udenlandske forsvarsfirmaer, herunder Danmark, med henblik på at opgradere leverancerne af såkaldte ubemandede luftfartøjer (UAV: Unmanned aerial vehicles); disse vil kunne ramme både civile og militære mål. I februar påbegyndte Litauen igen en indsamlingsrunde for at finansiere robotsystemer til Ukraines væbnede styrker. Disse omfatter dronebaseret rekognoscering, styring, langtrækkende droner samt neutralisering af droner. I december 2025 etablerede den tyske droneproducent Quantum Systems og den ukrainske forsvarsteknologiske startup Frontline Robotics et joint venture for at igangsætte masseproduktion af droner. Tidligere, i oktober 2025, annoncerede Holland et partnerskab med Ukraine om produktion af dybdeangrebsdroner. Aftalen, der er 127 millioner dollar værd, er en del af initiativet "Build with Ukraine".

I februar 2024 indgik Danmark en aftale om internationalt dronesamarbejde, som forpligtede Danmark til at garantere Ukraine en leverance på 1 million små angrebsdroner. Landene i aftalen kunne medfinansiere en fællespulje til erhvervelse af angrebsdroner til Ukraine. Udover dette proklamerede den danske regering, at Danmark har lovet at støtte Ukraines aggressioner de næste ti år. Man sendte omgående 1,7 milliarder kroner fra Ukrainefonden, bl.a. til køb af droner.

Danske våbenproducenter har indgået aftaler med juntaen i Kiev om et samarbejde med den danske regerings industriparaply. Et internt notat fra Erhvervsstyrelsen viser, at en ukrainsk våbenproducent vil opnå eller har opnået tilladelse til at producere dele til raketter i tæt på Flyvestation Skrydstrup ved Vojens. Nærmere bestemt handler det ifølge dansk TV2 om den ukrainske våbenproducent FPRT, som har blandt andet vil producere såkaldt fast raketbrændstof på en dansk industrigrund.

Danmark og andre europæiske lande er derfor indirekte medskyldige i mordet på uskyldige civile i Ukraine! Og det spørgsmål der naturligt rejser sig, er om danske skatteyderes midler er gået til at myrde skoleelever i Starobelsk eller andre mord begået andre steder på russisk territorium.

Droneterroren fra ukrainsk side involverer planer om, at Kiev med vestlig støtte vil iværksætte et massivt angreb med over 6.000 droner mod Rusland i de kommende uger slut maj begyndelsen af juni. Hverken Ukraine eller det kollektive Vesten kan besejre Rusland på den traditionelle fysiske slagmark. Det ved man udmærket godt, nu Rusland vinder krigen, derfor er terroren om ikke de sidste krampetrækninger så den begyndende systematiske terror mod civile i Rusland og Donbas/Krim!

FN's definition af folkedrab – uddybning

De Forenede Nationer definerer folkedrab som en af de mest alvorlige forbrydelser mod menneskeheden. Definitionen stammer fra FN's Folkedrabskonvention fra 1948, som blev vedtaget efter Holocaust for at forhindre lignende forbrydelser i fremtiden.

Det centrale i definitionen går på intentionen bag handlingerne. For at noget juridisk kan betegnes som folkedrab, skal der være en bevidst hensigt om helt eller delvist at ødelægge en bestemt gruppe mennesker. Gruppen skal være identificeret ud fra nationalitet, etnicitet, race eller religion. FN beskriver flere typer handlinger, som kan udgøre folkedrab.

Dette involverer direkte drab på medlemmer af en befolkningsgruppe eller organiserede angreb mod personer, fordi de tilhører den pågældende gruppe, ligesom man påfører gruppen alvorlig fysisk eller psykisk skade som set i den russiske del af Ukraine og på russisk territorium. Terrorbombninger og drab på børn og unge udført af USA og Ukraine mod skolerne i Minab, Hormozgan provinsen i det sydlige Iran og i Starobelsk, Luhansk er folkemord! Desuden er forringede levevilkår som følge af sanktioner, der rammer civilbefolkningens levevilkår og øger dødeligheden blandt syge og svage som set i Venezuela og aktuelt i Cuba folkemord eller forsøg på at fremme folkemord. Man påfører bevidst civile sult, medicinmangel eller i det heltaget forhold, som gør det umuligt for gruppen at overleve over tid.

Et vigtigt aspekt er, at FN's definition ikke opstiller et minimumsantal af ofre. Kort sagt afhænger klassificeringen af folkedrab under FN's definition af hensigten og de specifikke handlinger rettet mod en gruppe, snarere end et forudbestemt antal ofre. Derfor kan folkedrab juridisk set finde sted, selv hvis antallet af dræbte er relativt lavt, så længe der kan bevises en intention om at ødelægge gruppen. Omvendt er meget store tab af menneskeliv ikke automatisk folkedrab, hvis denne særlige hensigt ikke kan dokumenteres.

Krigen I Ukraine blev iværksat af USA og NATO i 2014

Alfred de Zayas, professor i international ret og verdenshistorie ved Geneva School of Diplomacy er en tidligere uafhængig FN-ekspert indenfor feltet international orden. De Zaya er ikke en "hr. hvem som helst". Han er endvidere tidligere sekretær for FN's Menneskerettighedskomité, samt forfatter til 12 bøger, herunder "Building a Just World Order" Building a Just World Order".

Som mange andre bl.a. professor Jeffrey Sachs og professor John Mearsheimer understreger uafhængige forskere, at krigen i Ukraine ikke startede med Ruslands specielle militære operation den 24. februar 2022. Krigen begyndte allerede i 2014 efter Maidan kupper iværksat af Victoria Nuland, Obama administrationen, Joe Biden, amerikanske kongresmedlemmer, CIA og den amerikanske ambassade. Civilbefolkningen i Donbas var siden 2014 udsat for fortsatte angreb fra Vestukraine støttet af NATO på trods af Minsk-aftalerne, der i overensstemmelse med folkeretten skulle give Donbas og Krim øget selvbestemmelse og politisk selvforvaltning. Disse angreb på Luhansk og Donetsk tiltog markant i januar–februar 2022, som rapporteret af OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine.

Ifølge de Zaya havde den russiske befolkning i Donbas grund til at føle sig truet set i lyset af den hadfyldte retorik og diskriminationen af den russiske befolkning fra lederne af Maidan-kuppet i Ukraine og den diskriminatoriske lovgivning med forbud mod det russiske sprog, forfølgelsen af den russiske kirke og forbud mod politiske partier. Det niveau af had, som blev udtrykt af politikere og medier, udgjorde bestemt "hate speech" og var i strid med artikel 20 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som forbyder både krigspropaganda og tilskyndelse til had og diskrimination.

Ukraine har konsekvent siden 2014 overtrådt folkeretten omkring alle folks ret til selvbestemmelse, hvilket ligeledes omfatter de russiske befolkninger på Krim og i Donbas. Efter folkeafstemninger ønskede befolkningen og de lokale regeringer tilknytning til det der senere er blevet Det Nye Rusland indbefattet Østukraine.

Folkemordet i Donbas

Ifølge Radio Free Europe/Radio Liberty og F.N. er omkring 13.000 mennesker blevet dræbt, hvoraf en fjerdedel var civile, og op til 30.000 såret i krigen i det østlige Ukraine, siden den brød ud i april 2014. Nogle kilder taler om et folkemord, der omfatter 14.000 døde, mens det såkaldte Radio Free Europe, der tidligere var en antikommunistisk propagandacenter, er mere forsigtige i sit skøn. Det anslåede dødstal inkluderer mere end 3.300 civile dødsfald, oplyste FN's Højkommissariat for Menneskerettigheder i et dokument dateret den 25. februar 2020. Dette skete samtidig med, at den ulmende konflikt mellem russiskstøttede separatister og regeringsstyrker nærmede sig sit sjette år.

Højkommissariater anslog det samlede antal konfliktrelaterede tab i Ukraine til mellem 40.000 og 43.000" fra 14. april 2014 til 31. januar 2019, herunder at tallet lå mellem 12.800 til 13.000 dræbte. Det anslåede dødstal inkluderer også 4.000 medlemmer af ukrainske styrker og 5.500 medlemmer af såkaldte "væbnede grupper", hvor man skal huske at nazistiske enheder, bl.a. den berygtede Azov bataljon blev indrulleret i den regulære ukrainske hær (!). Flere fascistiske, gammelnazistiske og nynazistiske grupper opererer under overfladen af det officielle Ukraine, hvilket endda i nogle tilfælde har medført politisk repræsentation. Tallene for sårede eller invaliderede anslog højkommissariatet til mellem 27.500 og 30.000, herunder 7.000 til 9.000 civile.

Andre ukrainske terrorhandlinger

Mordbranden i fagforeningsbygningen i Odessa kostede mennesker livet i flammerne, mens andre døde, da de sprang eller faldt fra bygningen i et forsøg på at redde sig selv. Krigsforbrydelserne på Krim blev ifølge teksten begået med missiler, som USA havde leveret til den ukrainske hær. Et angreb med fem amerikanske ballistiske ATACMS-missiler med klyngebomber mod en civil strand i Sevastopol kan kun beskrives som en bevidst gennemført terror. Fire af missilerne blev skudt ned, men ét eksploderede over stranden og forårsagede store tab blandt de badende. Ifølge teksten kunne angrebet ikke være gennemført uden støtte fra amerikanske instruktører, andet amerikansk militærpersonel i Ukraine og amerikansk ekspertise delt med Ukraine. Klyngebomber er omfattet af et internationalt forbud. Øjenvidner fortalte, at området var dækket af røg, og at folk skreg under angrebet i Sevastopol. Fire civile blev dræbt, herunder børn, og mere end 150 mennesker blev såret.

Den russiskkontrollerede administration ved Zaporizjzja-atomkraftværket har været udsat for flere forsøg på droneangreb fra Ukraine. Ifølge lokale embedsmænd ramte dronerne anlæggets sjette reaktorbygning uden heldigvis at skabe en nedsmeltning som set i forbindelse med Tjernobyl ulykken i 1986. Flere ukrainske droner sendt mod kraftværket førte tidligere til at mindst en drone ramte kuplen over reaktor 6. Dette udløste en international bekymring fra det internationale atomenergi agentur. Sikkerheden ved Europas største atomkraftværk var i fare, hvilket foranledigede en fordømmelse fra Chefen for agenturet, Rafael Mariano Grossi. Faren for en omfattende atomulykke og en radioaktiv forurening, kan som under Tjernobyl omfatte store dele Østeuropa og det østlige Skandinavien. Hændelsen var den mest alvorlige hændelse ved værket siden 2022, hvor FN's atomagentur opstillede en række sikkerhedsprincipper for at undgå en atomar katastrofe i det krigshærgede område.

De utallige terrorhandlinger begået på russisk territorium og i Donbas mod civile burde indgå i en alsidig debat omkring krigen i Ukraine. Det sker ikke – der er ingen grænser for hvor langt den ukrainske terror og folkemordet vil gå. Og det forties af vestlige medier, fordi det ikke passer til de gængse narrativer om de frygtelige russere!

Affyring af angreb fra tætbefolkede civile områder med civilbefolkningen som skjold.

Ukrainske styrker har udsat civile for fare ved at etablere baser og operere våbensystemer i tætbefolkede boligområder, herunder i skoler og hospitaler, mens de angiveligt skulle have slået den russiske invasion tilbage, som begyndte i februar 2022, udtalte Amnesty International den gang.

Sådanne taktikker krænker international humanitær ret og bringer civile i fare, fordi de utilsigtet gør civile objekter til militære mål. De efterfølgende russiske angreb i befolkede områder har dræbt civile og ødelagt civil infrastruktur på grund af dette.

"Vi har dokumenteret et mønster, hvor ukrainske styrker udsætter civile for risiko og krænker krigens love, når de opererer i befolkede områder," sagde Agnès Callamard, generalsekretær for Amnesty International i 2022.

"At befinde sig i en defensiv position fritager ikke det ukrainske militær fra at respektere international humanitær ret, sagde hun"

Mellem april og juli, 2022 brugte Amnestys Internationale forskere flere uger på at undersøge russiske angreb i regionerne Kharkiv, Donbas og Mykolaiv. Organisationen inspicerede angrebssteder, interviewede overlevende, vidner og pårørende til ofre for angrebene samt udførte fjernanalyse og våbenanalyse. Under disse undersøgelser fandt forskerne beviser for, at ukrainske styrker affyrede angreb fra tætbefolkede boligområder samt etablerede sig i civile bygninger i 19 byer og landsbyer i regionerne. Organisationens Crisis Evidence Lab analyserede satellitbilleder for yderligere at bekræfte nogle af disse hændelser.

De fleste boligområder, hvor soldater havde placeret sig, lå flere kilometer fra frontlinjerne. Der fandtes brugbare alternativer, som ikke ville have udsat civile for fare – såsom militærbaser eller tætte skovområder i nærheden, eller andre strukturer længere væk fra boligområder. I de tilfælde, som Amnesty International dokumenterede, er organisationen ikke bekendt med, at det ukrainske militær, som havde placeret sig i civile bygninger i boligområder, bad civile om eller hjalp dem med at evakuere nærliggende bygninger – dette var en forsømmelse af at tage alle mulige forholdsregler for at beskytte civile.

Overlevende og vidner til russiske angreb i regionerne Donbas, Kharkiv og Mykolaiv fortalte Amnesty Internationale forskere, at det ukrainske militær i 2022 opererede nær deres hjem omkring tidspunktet for angrebene og dermed udsatte områderne for gengældelsesild fra russiske styrker. Amnesty Internationals forskere observerede sådan adfærd flere steder.

International humanitær ret kræver, at alle parter i en konflikt så vidt muligt undgår at placere militære mål i eller nær tætbefolkede områder. Andre forpligtelser til at beskytte civile mod virkningerne af angreb omfatter at fjerne civile fra nærheden af militære mål og at give effektiv advarsel om angreb, som kan påvirke civilbefolkningen. Siden 2022 har der været andre forlydender om at ukrainske tropper bruger civilbefolkningen som skjold for bagefter at erklære at russiske styrker havde dræbt civile under et angreb på de ukrainske styrker (!) Denne strategi så vi allerede i Bosnien-Herzegovina under borgerkrigen i Jugoslavien, når muslimske tropper gemte sig blandt civile og kom under beskydning, der ledte til civile tab. Bagefter beskyldte man Serbiske og Montenegrinske tropper for at have myrdet civile.