Ukraines BNP 1990 - 2025

Som følge af masseprivatiseringen og den neoliberale chokterapi, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud, faldt Ukraines BNP pr. indbygger dramatisk frem til 2025. Målt i købekraftsparitet (PPP) var BNP pr. indbygger i 2025 ligeledes stadig betydeligt lavere end i 1990. Ukrainsk politik blev samtidig domineret af en magtfuld oligarkklasse, og landet udviklede sig til et af de mest korrupte i Europa.

Den første kolonne viser BNP pr. indbygger i faste 2015-dollar og tager dermed højde for inflation. PPP-kolonnen viser BNP pr. indbygger korrigeret for forskelle i købekraft som følge af masseprivatiseringen og den neoliberale chokterapi, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud. Ukraines BNP pr. indbygger faldt dramatisk. Målt i faste 2015-dollar var BNP pr. indbygger lavere end niveauet i 1990 i hele perioden målt i faste 2021-internationale dollars.

Kilde: World Bank, World Development Indicators (WDI).

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem BNP og den disponible nationalindkomst. BNP måler den indenlandske produktion, mens nationalindkomsten også tager højde for nettoindkomster fra udlandet. Det afgørende er her ikke alene, hvor store indkomster der strømmer ind i landet, men også hvor store indkomster der strømmer ud. Netto primærindkomsten fra udlandet fremkommer således som forskellen mellem primærindkomst modtaget fra udlandet og primærindkomst betalt til udlandet. Renter, udbytter og andre kapitalindkomster, som Ukraine modtager fra udlandet, øger nationalindkomsten, mens renter, udbytter og andre kapitalindkomster, som betales til udenlandske investorer, reducerer den. Det samme gælder lønindkomster til og fra udenlandsk arbejdskraft.

Den disponible nationalindkomst tager desuden højde for ensidige overførsler fra udlandet. Også her er det nettotallet løbende ensidige overførsler modtaget fra udlandet minus løbende overførsler sendt til udlandet, der er afgørende.  Ensidige overførsler uden tilbagebetalingspligt, eksempelvis tilskud, kan således øge de ressourcer, der står til rådighed for den ukrainske økonomi, mens overførsler fra Ukraine til udlandet reducerer dem.

Lån skal derimod ikke betragtes som indkomst. Et lån tilfører finansiering, men skaber samtidig en gældsforpligtelse, som normalt indebærer både afdrag og renter. For Ukraines vedkommende er det derfor relevant at skelne mellem den nominelle finansiering, der er tilført landet, og den økonomiske byrde, som gælden repræsenterer. Hvis en gæld senere helt eller delvist eftergives, eller hvis den i praksis ikke bliver tilbagebetalt, ændres den økonomiske karakter af overførslen. En sådan eftergivelse kan i økonomisk forstand komme til at ligne en gave, men bør regnskabsmæssigt skelnes fra et oprindeligt tilskud.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at se på udviklingen i Ukraines BNP efter 2022. Man må også tage hensyn til de samlede strømme til og fra udlandet og de nettobalancer, der fremkommer heraf: netto primærindkomst, netto løbende overførsler samt den faktiske gældssætning. Først på dette grundlag kan man vurdere, hvor store økonomiske ressourcer der reelt står til rådighed for Ukraine. Store udenlandske lån kan således tilføre betydelig finansiering uden tilsvarende at øge den disponible nationalindkomst, fordi lånene samtidig skaber fremtidige forpligtelser. Omvendt kan netto ensidige overførsler direkte øge de ressourcer, der er til rådighed for økonomien.

I 2014 havde landet et desperat behov for et lån. Det fik to tilbud. På det tidspunkt forhandlede Kiev med Den Europæiske Union om en frihandelsaftale og yderligere ukrainsk integration, hvilket kom med 15 milliarder dollars fra Den Internationale Valutafond (IMF). Der var dog betingelser knyttet til aftalen, herunder at Kiev skulle ophæve sit forbud mod privat jordejerskab og gennemføre hårde spareforanstaltninger, herunder nedskæringer i pensioner og reduktion af brændstofsubsidier.

På den anden side tilbød russerne Ukraine en aftale om at tilslutte sig Den Eurasiske Økonomiske Union samt et lån på 15 milliarder dollars uden betingelser og uden krav om, at Ukraine skulle indføre neoliberale reformer eller ødelægge sin økonomi til fordel for private multinationale selskaber. Præsident Viktor Janukovitj suspenderede forhandlingerne med Den Europæiske Union og valgte Moskvas tilbud.

Som svar støttede CIA Maidan-kuppet mod den daværende ukrainske præsident og indsatte et nyt vasalregime domineret af nynazistiske grupper såsom Højre Sektor, Svoboda-partiet, C14 og Azov-bataljonen. Fremtrædende nynazister som Arsen Avakov og Ihor Tenyukh blev sat i spidsen for indenrigs- og forsvarsministerierne, mens den kendte Hitler-forsvarer Andrij Parubij blev formand for parlamentet.

Disse nynazistiske organisationer modtog store mængder finansiering fra ukrainske oligarker som Igor Kolomojskyj (Zelenskyjs største donor) og Rinat Akhmetov. USA havde tidligere også finansieret disse nynazistiske grupper under den Orange Revolution i 2004, hvor CIA's frontorganisationer som USAID og NED omstødte præsidentvalget i Ukraine efter Janukovitjs sejr og derefter manipulerede omvalget af anden valgrunde til fordel for NATOs foretrukne kandidat, Viktor Jusjtjenko. Maidan-kuppet var derfor faktisk anden gang, Janukovitj blev væltet af Vesten.

Avakov integrerede formelt Azov-bataljonen i Ukraines nationalgarde, og Petro Porosjenko erklærede åbent, at det nye regimes ultimative mål ville være folkemord på det russiske folk i Donbas. Først forbød de det russiske sprog og oppositionspartier såsom Kommunistpartiet. Derefter blev nynazistiske formationer transporteret ind fra Kiev og gennemførte massakrer i Kharkiv og Odessa, hvor de myrdede 48 fredelige demonstranter i fagforeningsbygningen i Odessa ved at brænde dem levende med molotovcocktails.

Kulminationen på det hele var, at de ukrainske væbnede styrker brugte de næste tolv år på at dræbe 15.000 civile med amerikansk leverede klyngebomber og artilleri i Folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk, efter at disse havde erklæret uafhængighed, samtidig med at de begik omfattende tortur og andre menneskerettighedskrænkelser, som ifølge teksten blev dokumenteret af FN og OSCE i rapporter, der blev skjult. Faktisk hævdes det, at Zelenskyj så sent som denne måned i byen Starobelsk i Lugansk bevidst ramte et skolehjem og dræbte 21 børn med NATO-leverede droner og Starlink-teknologi leveret af Elon Musk.

Ingen af disse forhold betød imidlertid noget for USA eller Den Europæiske Union, fordi den nye regering godkendte spare- og privatiseringsprogrammerne og overdrog en tredjedel af landets jord til finansielle giganter på Wall Street såsom BlackRock.