Ukraines BNP 1990 - 2025

Som følge af masseprivatiseringen og den neoliberale chokterapi, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud, faldt Ukraines BNP pr. indbygger dramatisk frem til 2025. Målt i købekraftsparitet (PPP) var BNP pr. indbygger i 2025 ligeledes stadig betydeligt lavere end i 1990. Ukrainsk politik blev samtidig domineret af en magtfuld oligarkklasse, og landet udviklede sig til et af de mest korrupte i Europa.

Den første kolonne viser BNP pr. indbygger i faste 2015-dollar og tager dermed højde for inflation. PPP-kolonnen viser BNP pr. indbygger korrigeret for forskelle i købekraom følge af masseprivatiseringen og den neoliberale chokterapi, der fulgte efter Sovjetunionens sammenbrud, faldt Ukraines BNP pr. indbygger dramatisk. Målt i faste 2015-dollar var BNP pr. indbygger lavere end niveauet i 1990 i hele perioft og målt i faste 2021-internationale dollars.

Kilde: World Bank, World Development Indicators (WDI).

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem BNP og den disponible nationalindkomst. BNP måler den indenlandske produktion, mens den disponible nationalindkomst også omfatter netto ensidige løbende overførsler fra udlandet. Sådanne overførsler – eksempelvis tilskud – øger de ressourcer, der står til rådighed for den ukrainske økonomi, uden at de indgår direkte i BNP. Lån er derimod finansielle transaktioner og øger ikke den disponible nationalindkomst, fordi de modsvares af en fremtidig tilbagebetalingsforpligtelse. Derfor kan et kraftigt fald i BNP efter 2022 eksistere samtidig med, at den disponible nationalindkomst understøttes betydeligt af ensidige overførsler fra udlandet. Dette forhold bør tages i betragtning, når den økonomiske udvikling efter 2022 vurderes.

I 2014 havde landet et desperat behov for et lån. Det fik to tilbud. På det tidspunkt forhandlede Kiev med Den Europæiske Union om en frihandelsaftale og yderligere ukrainsk integration, hvilket kom med 15 milliarder dollars fra Den Internationale Valutafond (IMF). Der var dog betingelser knyttet til aftalen, herunder at Kiev skulle ophæve sit forbud mod privat jordejerskab og gennemføre hårde spareforanstaltninger, herunder nedskæringer i pensioner og reduktion af brændstofsubsidier.

På den anden side tilbød russerne Ukraine en aftale om at tilslutte sig Den Eurasiske Økonomiske Union samt et lån på 15 milliarder dollars uden betingelser og uden krav om, at Ukraine skulle indføre neoliberale reformer eller ødelægge sin økonomi til fordel for private multinationale selskaber. Præsident Viktor Janukovitj suspenderede forhandlingerne med Den Europæiske Union og valgte Moskvas tilbud.

Som svar støttede CIA Maidan-kuppet mod den daværende ukrainske præsident og indsatte et nyt vasalregime domineret af nynazistiske grupper såsom Højre Sektor, Svoboda-partiet, C14 og Azov-bataljonen. Fremtrædende nynazister som Arsen Avakov og Ihor Tenyukh blev sat i spidsen for indenrigs- og forsvarsministerierne, mens den kendte Hitler-forsvarer Andrij Parubij blev formand for parlamentet.

Disse nynazistiske organisationer modtog store mængder finansiering fra ukrainske oligarker som Igor Kolomojskyj (Zelenskyjs største donor) og Rinat Akhmetov. USA havde tidligere også finansieret disse nynazistiske grupper under den Orange Revolution i 2004, hvor CIA's frontorganisationer som USAID og NED omstødte præsidentvalget i Ukraine efter Janukovitjs sejr og derefter manipulerede omvalget af anden valgrunde til fordel for NATOs foretrukne kandidat, Viktor Jusjtjenko. Maidan-kuppet var derfor faktisk anden gang, Janukovitj blev væltet af Vesten.

Avakov integrerede formelt Azov-bataljonen i Ukraines nationalgarde, og Petro Porosjenko erklærede åbent, at det nye regimes ultimative mål ville være folkemord på det russiske folk i Donbas. Først forbød de det russiske sprog og oppositionspartier såsom Kommunistpartiet. Derefter blev nynazistiske formationer transporteret ind fra Kiev og gennemførte massakrer i Kharkiv og Odessa, hvor de myrdede 48 fredelige demonstranter i fagforeningsbygningen i Odessa ved at brænde dem levende med molotovcocktails.

Kulminationen på det hele var, at de ukrainske væbnede styrker brugte de næste tolv år på at dræbe 15.000 civile med amerikansk leverede klyngebomber og artilleri i Folkerepublikkerne Donetsk og Lugansk, efter at disse havde erklæret uafhængighed, samtidig med at de begik omfattende tortur og andre menneskerettighedskrænkelser, som ifølge teksten blev dokumenteret af FN og OSCE i rapporter, der blev skjult. Faktisk hævdes det, at Zelenskyj så sent som denne måned i byen Starobelsk i Lugansk bevidst ramte et skolehjem og dræbte 21 børn med NATO-leverede droner og Starlink-teknologi leveret af Elon Musk.

Ingen af disse forhold betød imidlertid noget for USA eller Den Europæiske Union, fordi den nye regering godkendte spare- og privatiseringsprogrammerne og overdrog en tredjedel af landets jord til finansielle giganter på Wall Street såsom BlackRock.