Facebook forherliger den nazistiske Azov bataljon

Facebook har med henvisning til at et såkaldt faktatjek tilladt sig at censurere mig. Det skulle angiveligt have været godtgjort, at jeg skulle have forbrudt mig mod det såkaldte fællesskabsstandarder vedrørende farlige organisationer. Som du kan se på billedet til venstre er det en hejlende Azov forbryder og hans kumpaner, der sider med flag med nazi-symboler på. Undskyldningen for at tage billedet af min post lyder: Fotoet indeholder symboler, glorifikation eller støtte til personer eller organisationer vi definerer som farlige (!).

Hvis dette såkaldte faktatjek omfatter rigtige mennesker af kød og blod, kan man kun have foragt til overs for dem. Fakta vildledningen viser tydeligt, at man ikke kan læse inden ad, at man er indskrænket (dum hedder det på dansk). Man er ikke videnskabeligt kvalificeret til at bedømme, hvad der er sandt, og man forfalder til ensidige fremstillinger fremfor alsidighed. Man ved ikke, hvordan NATOs aggression i Ukraine siden 2014 skal fremstilles, man ønsker at skjule, at det er den vestlige imperialismes forsøg på at inddæmme og balkaniser Rusland, der ligger bag angrebene på det østlige Ukraine før 2022.

Det tangerer injurier at påstå at jeg skulle støtte eller glorificere nazistiske mordere. Og min ledsagende tekst til fotoet var jo da også klar nok. Jeg ser gerne, at samtlige Azov forbrydere får den straf de fortjener; det må så være op til en domstol at afgøre, om disse bærme skal lide den samme skæbne som de tyske nazister led efter Nurnbergprocesserne. Det bedste ville naturligvis være, at de falder i hænderne på russiske elitetropper eller hårdføre Nordkoreanere.

For det er vel ikke robotter der arbitrært begår den ene fejl efter den næste!

Men lad os dvæle lidt ved ordene fra Facebook – "støtte til personer eller organisationer vi definerer som farlige". Facebook anser åbenbart ikke Azov forbryderne for at være farlige. Næh, Facebook stiller beredvilligt plads til rådighed for Azov gruppeprofiler:

https://www.facebook.com/groups/234116152363971

https://www.facebook.com/groups/1159884218790421

Når Facebook lader ytringsfriheden gælde for Azov alene, uden at kritikere kan komme til orde er der ikke tale om faktatjek. Der er tale om censur, der skal støtte forherligelse af den ukrainske junta, og skjule de mange forbrydelser, det ukrainske kompradorbourgeoisi er skyldige i. For det skyldes vel forhåbentligt ikke, at Facebook har ladet sig fascinere af nynazismen?

Propagandaen, der under dække af ordet faktatjek, fortæller os, at Ukraine er et demokrati, og at man kæmper for sin såkaldte frihed, ser bort fra en række basale fakta. Videnskabelige demokratiindeks før 2022 fortalte os, at Ukraine IKKE var et demokrati men en stat med autokratiske træk. Demokratiet er i dag endnu mere fraværende på grund af forbud mod 12 politiske partier, politiske fanger i fængslerne og snigmord på systemkritikere. Ukraine kæmper ikke for frihed. Zelinsky og andre oligarker har beriget sig umådeligt, Ukraine er korrupt og krigen handler om at den herskende klasse skal bevare sin magt og sine rigdomme som danske, andre vesteuropæiske og Nordamerikanske skatteborgere har betalt. Over 1.7 millioner døde og sårede er gået til på grund af oligarkiet kan bevare sin adgang til de ensidige overførsler fra Vesten.

Det er sørgeligt at Facebook under dække af et såkaldt faktatjek tilslører sandhederne omkring Rest Ukraines totalitære træk.

https://www.linkedin.com/pulse/nazisme-i-ukraine-gorm-winther/