Ekstraprofitter ved tankstanderen
For få dage siden lå benzinprisen på danske tankstationer tæt på 16 kr. per liter. For mange danskere er det ikke bare en irriterende stigning – det er et direkte indhug i privatøkonomien. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om priserne er høje, men hvorfor de er det – og hvem der reelt tjener på det.
Ekstraprofit forklædt som markedsmekanisme
Den officielle forklaring er velkendt: benzinpriser følger råoliepriserne. Men i praksis sælges en stor del af benzinen, som allerede er købt til lavere priser, til den højere aktuelle markedspris. Det betyder, at olieselskaber kan realisere ekstraprofit, uden at produktionsomkostningerne er steget tilsvarende. Denne forskydning mellem kostpris og salgspris skaber frustration hos forbrugerne, fordi det opleves som en urimelig udnyttelse af situationen. Mange forbrugere føler, at de ikke har nogen alternativer, hvilket forstærker oplevelsen af uretfærdighed. At begynde at skælde ud på tankforpagteren er imidlertid malplaceret. Prisen har ikke særligt meget med benzinstationen at gøre.
Hvad bestemmer benzinprisen?
For at forstå prisniveauet er det nødvendigt at se på, hvordan benzinprisen faktisk er sammensat
(Se tabel til venstre der indeholder de estimerede andele af olieprisen)
Denne opdeling viser tydeligt, at råolieprisen er den dominerende faktor. Når den stiger, slår det hurtigt igennem ved pumpen – også på allerede produceret brændstof. Det er her, mekanismen bag ekstraprofit opstår.
Historiske danske benzinpriser
Ser man på udviklingen over tid, bliver det tydeligt, at de nuværende priser ikke er enestående:
(Se tabel til venstre priser i DKK/l (danske kroner pr. liter))
Udviklingen viser en langsigtet stigning, hvor især perioder med geopolitisk uro har drevet priserne markant op.
Sanktioner med en høj pris
EU's sanktioner mod Rusland skulle reducere Ruslands indtjening og svække økonomien. Men konsekvensen er, at Europa samtidig får højere energipriser på damme tid med at industrielle virksomheder nedlægges og flytter til lande med lavere energiomkostninger.
(Se tabel til venstre der viser effekterne af forskellige tiltag)
Rusland har kunnet fastholde store indtægter, som tilgår statsbudgettet og kan anvendes til erhvervsfremme og investeringer. Sanktionerne har også ført til øget importsubstitution og innovation, samt øget samhandel med BRICS-lande og eurasiske økonomier. Kort sagt har sanktionerne haft utilsigtede konsekvenser, hvor Rusland både tilpasser sig og styrkes økonomisk, mens Europa belastes.
Rusland havde markant højere vækst end EU i 2023–2024, trods sanktioner. For 2025 forventes væksten i Rusland dog at aftage, mens EU gradvist forbedrer sin vækst. Tallene er imidlertid ikke markant forskellige, så EU kommissionens forsøg på at fremstille sanktionerne som en succes der skulle have forringet den russiske økonomis udviklingsevne er ikke empirisk bekræftet! En forringelse af den globale økonomis vækst kan meget vel skyldes at frihandelsargumentet har mistet terræn, ligesom en generel tendens m.h.t. fald i profitraten i de vestlige økonomier fortsat påvirker den russiske økonomi
Inddragelsen af Rosstat giver imidlertid et officielt russisk perspektiv på udviklingen og øger artiklens alsidighed og troværdighed.
(Se tabel til venstre BNP vækst Rusland versus EU, kilder russiske Rosstat og EU kommissionen)
Europa betaler – andre tjener
Den nuværende situation skaber en klar asymmetri: europæiske forbrugere står for regningen, mens amerikanske energiselskaber og statsejede russiske selskaber som Gazprom realiserer store indtægter. Forbrugernes købekraft svækkes i de europæiske økonomier mens det generelle prisniveau i Rusland fortsat ligger lavere med en forbedret købekraft for russiske forbrugere komparativt set. Den europæiske industri presses af høje energiomkostninger hvilket indebærer en begyndende deindustrialisering og en kapitalflugt til økonomiske vækstcentre i Kina of USA. Samtidig omstiller Rusland sin økonomi og udvider handlen med alternative markeder. Dette illustrerer, hvordan politiske tiltag kan have utilsigtede økonomiske konsekvenser, hvor den oprindelige hensigt med sanktioner i praksis vender sig til fordel for den, man ønskede at presse.
Hvor er myndighederne?
Konkurrencerådet skal overvåge markedet og sikre fair konkurrence. Men kritikken er tydelig: rådet reagerer ofte langsomt, og der sker sjældent konkrete indgreb, selv når priserne stiger markant – som de seneste dage, hvor prisen lå tæt på 16 kr./liter. Manglen på hurtige handlinger betyder, at markedet i praksis får lov til at fungere uden effektiv kontrol, hvilket forstærker oplevelsen af uretfærdighed blandt forbrugerne.
Det rejser et grundlæggende spørgsmål: Er markedet reelt frit – eller fungerer det uden tilstrækkelig kontrol? Handler det ikke om at konkurrencemyndigheder skal sikre en fornuftig regulering i tilfælde af markedssvigt som set i denne forbindelse?
Hvad betyder det for forbrugerne?
Forbrugerne mærker effekten direkte: mindre rådighedsbeløb, højere transportomkostninger og et generelt pres på husholdningsbudgettet. Små virksomheder rammes hårdt af stigende energiomkostninger, hvilket kan begrænse investeringer og vækst. Mange forsøger at tilpasse sig ved at skære ned på forbrug, ændre transportvaner eller budgettere energiforbruget mere stramt. Men de strukturelle årsager til de høje priser kan de ikke ændre, og derfor opleves situationen som uretfærdig og svær at håndtere. Energipriserne bestemmes i stigende grad af forhold som forbrugerne og myndighederne ikke har indflydelse på.
Paul A. Samuelsons berømte sætning om forbrugersuverænitet – Forbrugeren er kongen er mere forkert end nogensinde.
Politikkens rolle op til folketingsvalget
Med et folketingsvalg på horisonten bliver energipriser og benzinpriser et centralt tema. Politikerne kan reagere på flere måder, men mulighederne er begrænsede:
Midler til at dæmpe prisstigninger: Regeringen kan midlertidigt reducere afgifter, give refusioner eller målrettede støtteordninger til de mest sårbare husstande. Disse tiltag kan have hurtig effekt for forbrugerne, men de påvirker statens budget og kan være politisk kontroversielle. Undskyldningen går på at der ikke er råd til yderligere finanspolitiske lempelser fordi statsbudgettet allerede er anspændt pga. gaver til det korrupte ukrainske oligarki, krigen i Ukraine og NATOs oprustningsspiral. At dette er et spørgsmål om politiske prioriteringer er åbenbart ikke til debat?
Strukturelle løsninger: Langsigtede ændringer som investeringer i alternativ energi, infrastruktur til elbiler eller reduktion af afhængigheden af fossile brændstoffer vil først virke på længere sigt. De kan ikke umiddelbart sænke benzinprisen ved pumpen før de kommende valgperioder på meget lang sigt. Den ubehagelige sandhed for de politisk korrekte er at vedvarende energi kræver langsigtede erhvervs- og miljøpolitiske programmer som en regering igen tilsidesætter på grund af overgangen til krigsøkonomi!
Politiske begrænsninger: Det danske energimarked er delvist afhængigt af globale oliepriser og EU-regler. Selv med vilje til intervention har danske politikere derfor begrænsede muligheder for direkte at påvirke prisen.
Kort sagt: politikere kan handle, men effekten er ofte kortvarig eller begrænset. Spørgsmålet for vælgerne bliver derfor, hvem der kan kombinere håndtering af akut prispres med langsigtede løsninger, uden at det skader statens økonomi.
Konklusion
Benzinpriser tæt på 16 kr. per liter er ikke bare et midlertidigt udsving – det er et symptom på en dybere strukturel udfordring. Ekstraprofit, politiske beslutninger og globale magtforskydninger spiller sammen på en måde, der i øjeblikket rammer europæiske forbrugere hårdest. Artiklen viser også, hvordan Rusland har tilpasset sig, hvordan sanktioner har utilsigtede konsekvenser, og hvordan myndighedernes langsomme reaktion forstærker problemet.
Gorm Winther, forfatter og medforfatter til to bøger i 2024 0g 2026.
Beyond Greenlands White Gold.
Danish Colonial Legacy and Trump's Arctic Strategy in Greenland, BookMundo som e-bog eller paperback, også til salg fra danske boghandlere
Gorm Winther and Ivar Jonsson (ed): Human Security Through the New Traditional Economy in the Arctic, Routledge, 2024