Bornholms befrielse i 1945
Befrielsen af Bornholm
Facebook har på det seneste forsøgt at benægte fakta om den Sovjetiske befrielse af Bornholm i 1945. Det er naturligvis stærkt kritisabelt, at man med henvisning til såkaldte faktatjekkere – sikkert Bots - selv gør sig skyldig i udbredelsen af misinformation. Knægtelsen af ytringsfriheden er en bevidst organiseret historieforfalskning. Løgnen om Bornholm kommer ikke bare fra Mette Fredriksen, den findes også blandt uredelige historikere og andre politikere.
Historien skrives om overalt med det formål at trække nutidens dæmoniserende russofobi tilbage til en tid, hvor samtiden så med andre øjne på begivenhedernes gang. I dag hedder det sig, at Bornholm blev "besat" af sovjetiske tropper. Disse forøg på at kalde en befrielse for en besættelse, savner enhver logik. Man kan for det første stille sig selv det simple spørgsmål, hvorfor en såkaldt besættelsesmagt frivilligt skulle forlade Bornholm efter en aftale indgået med den danske regering. Sovjetunionen var de første af de allierede der trak sine tropper ud af Danmark. Hvis man besatte og erobrede Bornholm, kunne man havde annekteret øen og den ville den dag i dag være russisk territorium. Sovjetunionen havde imidlertid ingen planer om at erobre Bornholm eller indføre et Stalinistisk styre. Man anerkendte fra dag et Bornholm som en del af Danmark. Efter en skriftlig anmodning fra dansk side i marts 1946 trak Sovjetunionen straks sine tropper helt tilbage fra øen den 5. april 1946.
For det andet opdeltes Tyskland som bekendt i zoner efter krigen. Jeg erindrer ikke at skulle have hørt, at Mette Frederiksens svulstige misrøgt af det danske sprog skulle indeholde lignende udsagn som i forbindelse med Bornholm. "Besatte" England, Frankrig, USA og Sovjetunionen hver deres zone i overensstemmelse med de aftaler, der var om Tysklands deling. Ja det ville hun sikkert sige i Sovjetunionens tilfælde, men symptomatisk nok er besættelses-retorikken sikkert støvsuget i af hendes "analyser" af de øvrige allieredes befrielse af Tyskland for Nazismen.
Bombningerne og landgang
Begrundelsen for den såkaldte besættelse gemmer sig i halve sandheder omkring en angivelig russisk terrorbombning af Rønne og Nexø. Underforstået, vil man gerne have os til at tro, at Sovjetunionen bombede og terroriserede den bornholmske befolkning uden grund. Sovjetunionen der opløstes i 1990 bliver nu pludseligt et synonym for Rusland (!).
Skal vi nu ikke tage og holde os til de fakta, propagandaen gør til misinformation?
Den 4. maj 1945 overgav de tyske tropper i Danmark sig til briterne, mens den tysk garnison på Bornholm ikke fulgte instrukserne fra Berlin om at overgive sig. Øens kommandant, Gerhard von Kamptz, nægtede at overgive sig til Den Røde Hær, sikkert fordi det ville indebære, at hans plads i toget til Sibirien var bestilt. Han ønskede at overgive sig til briterne, der imidlertid ikke agtede at intervenere. Var der i øvrigt her nogen der sagde, at Briterne ikke ønskede at "besætte øen".
Den 7.-8. maj 1945, efter at tyskerne havde beskudt sovjetiske fly, der fløj over øen, tog den røde hær affære. Efter at have informeret lokalbefolkningen på forhånd, indledtes luftangrebene for at ødelægge det tyske militær. I enhver krig er det beklageligvis sådan, at civilbefolkningen er de mest sårbare og ubeskyttede, fordi man ikke som militære enheder er udstyret med de samme våben og beskyttelsesforanstaltninger. Civile tab, der ikke er forsætlige eller følgeskader i forbindelse med bombninger er uundgåelige. F.eks. ledte Royal Airforce's operation mod Gestapo i København til bombningen af den franske skole ved en fejltagelse. Pga. Gerhard von Kamptz sendrægtighed mht. at overgive sig på Bornholm mistede 10 mennesker livet, 35 blev såret, 800 huse blev ødelagt, og 3.000 fik skader.
Den 9. maj 1945 gik en sovjetisk landgangsstyrke i land på Bornholm og afvæbnede den tyske garnison med støtte fra den danske modstandsbevægelse. Nu bliver Mette Frederiksens udtalelser ligefrem latterlige – altså den danske modstandsbevægelse medvirkede med andre ord til at besætte Bornholm. Eller, hvordan skal dette forstås? Kunne man ikke, hvis der var tale om en besættelse forvente, at det kom til kampe mellem modstandsbevægelsen og Sovjets tropper?
Det officielle Danmark tog godt imod befrierne
Kronprinsparret den senere Frederik d. 9. og Dronning Ingrids besøgte Gudhjem på Bornholm den 18. og 19. juni 1945 sammen med amtmand von Stemann og datteren Regitze. De ankom sent på grund af frokost med den russiske general Korotkov som vært på Hotel Helligdommen. Frokosten var tilberedt af Sovjetunionens bedste kokke. Kronprins Frederik takkede ved den lejlighed Sovjetunionen personligt. Hans og kronprinsesse Ingrids besøg i juni 1945 var en anerkendelse af Den Røde Hærs rolle i befrielsen af Bornholm. Billeddokumentation viser at kronprinseparret besøgte de sønderbombede dele af Rønne og Nexø. Billederne fra besøget, hvor de taler med sovjetiske soldater, blev den gang trykt i flere medier, hvor man havde en ganske anden holdning til Danmarks efterkrigshistorie. Den russiske øverstbefalende General Korotkov var senere inviteret til gallamiddag ved en middag på Christiansborg 1. juni 1945 hvor kronprinsesse Ingrid og DKP's minister uden portefølje Aksel Larsen deltog.
Den daværende danske regering påskønnede Sovjetunionen for fordrivelsen af de tyske besættere fra Bornholm. Den danske udenrigsminister Gunnar Rasmussen udtrykte i sin tale til de sovjetiske officerer den 1. april 1946 «hele det danske folks dybe taknemmelighed for den sejrrige Røde Hærs deltagelse i Danmarks befrielse» og understregede de sovjetiske soldaters eksemplariske disciplin under deres ophold på øen og forsikrede, at de i Danmark «altid vil blive husket som deres venner».
Den civile lokale regering og administration blev overdraget til Danmark . Guvernør Poul Christian Stemann og hans embedsmænd kunne genoptage sit arbejde. En sådan gestus fra russisk side antyder alt andet end en besættelsesmagt, der erstatter en lokalregering med sin egen administration! Ti dage efter de russiske befriere ankom, blev officererne inviteret som "vore russiske "Gæster"," til middag på Dams Hotel i Sandvig. Menuen blev præsenteret på både dansk og russisk under overskriften "Til ære for vore russiske Gæster"
Nutidens journalistik og den danske statsminister, samt historikere fortier, at det officielle Danmark hilste Sovjetunionen som befriere – hvilket må anses for at være uvidenskabeligt og politisk og journalistisk uredeligt!
Forholdet til de russiske befriere
De sovjetiske soldater gjorde mere end at holde orden – de hjalp også lokalbefolkningen. Bornholm var endnu ramt af en svigtende fødevareforsyning, og der var sult. Ikke nok med, at den tyske besættelsesmagt havde rippet øen for fødevarer, havde man også saboteret forsyninger for at hindre, at de faldt i sovjetiske hænder. De sovjetiske styrker skaffede forsyninger fra fastlandet, og man delte brød og konserver ud til Bornholms befolkning. På samme tid hjalp man efter bombningerne med restauration og genopbygning af de ødelagte huse.
Også her klinger ordet "besættelse" hult. Hvis man seriøst mener, at det, at give mad til sultne mennesker og hjælpe med genopbygningen, kan betragtes om "besættelse", er man meget langt ude i sin misinformation.
Når russerne, der befriede Bornholm, i dag er blevet til besættelsestropper på linje med den tyske nazisme er det et eklatant eksempel på, hvordan "uskyldige" ord kan fordreje historiske fakta. Narrativer om kriminelle handlinger begået af de sovjetiske soldater i form af tyveri og voldtægter dukker nu op, uden at man fortæller, hvilken straf disse handlinger foranledigede. Den russiske justits var hård, hvor overgreb på civilbefolkningen i flere tilfælde blev straffet med døden. Når 15.000 soldater befriede Bornholm antyder dette, at få procent begik disse forbrydelser, sikkert under indtryk af forråelsen i forbindelse med Hitlers totale krig på Østfronten og også en omsiggribende alkoholisme. At den slags forbrydelser finder sted i alle krige er naturligvis ikke undskyldeligt, men statistisk set, vil man sikkert finde lignende tilfælde fra de øvrige allierede styrkers fremfærd efter okkupationen af Vesttyskland.
Set i bagklogskabens uendeligt klare lys var der angiveligt stor uro og en udpræget russerskræk blandt bornholmerne. Glemt er den glæde bornholmerne udtrykte over, at russerne til sidst fordrev tyskerne fra øen og reelt var befriere og ikke besættere. Bornholmerne viste deres taknemmelighed, da de hilste befrierne velkomne gennem at dele fødevaregaver med de russiske soldater. Bornholmerne havde i alle henseender et godt forhold til de sovjetiske soldater, hvilket man kan man læse i øjenvidneberetninger. I april 1946 forlod de sidste sovjetiske soldater øen, og de blev sendt afsted med taknemmelighed. I en mere positiv udlægning er der også beretninger om venskabskampe i fodbold. Der var kulturelle og sociale begivenheder for både de sovjetiske styrker og bornholmerne, som for eksempel dans på Store Torv i Rønne pinsedag 1945. Russiske militærorkestre underholdt ved offentlige arrangementer. At andre lokale ikke så sig for gode til at udnytte situationen glemmes i forbifarten. Man snød de russiske befriere ved at tage sig godt betalt for hårsprit og møbelpolitur. Det kom derfor til episoder, når sovjetiske soldater følte sig bondefanget.
Set i lyset af tidligere tiders historieskrivning påkalder Politikens Danmarkshistorie fra 1966 sig en interesse set i lyset af historieomskrivningen. Bind 1 "Besættelse og Atomtid" forfattet af Frantz Wendt under redaktion af John Danstrup og Hal Koch har en noget anden fremstilling af den sovjetiske befrielse af Bornholm end den nutidens "journalister" og såkaldte historiske eksperter disker op med (Side 319 – 320)! Det russiske bombardement af Bornholm skyldtes ene og alene, at den tyske værnemagt nægtede at overgive sig! Billedteksten med Dronning Ingrid der har den russiske general Korotkov og Danmarks Kommunistiske Partis formand Aksel Larsen til bords siger kort og godt:
"Efter tyskernes kapitulation på Bornholm holdt sovjettropperne øen besat indtil april 1946. Forholdet mellem soldaterne og befolkningen var godt ikke mindst på grund af den hurtige hjemsendelse af de tyske tropper og flygtninge (min fremhævelse, GW). Den russiske øverstbefalende General Korotkov ses her ved en middag på Christiansborg 1. juni 1945 mellem daværende kronprinsesse Ingrid og minister uden portefølje Aksel Larsen."