Slaget om Arktis
Slaget om Arktis
Det interessante i dette interview er Korchunovs udtalelser om den russiske position i spørgsmålet om USAs ageren i forhold til Grønland. Vi hører ofte hører fra den hjemlige krigslobbys vejrhaner, dens velvillige danske politikere og ikke mindst Trump-administrationen, at Rusland skulle ønske sig at bemægtige sig Grønland. Den russiske tilstedeværelse i Arktis som den største af de arktiske nationer foregår som med NATOs operationer i Arktis i internationalt farvand. Det er i den forbindelse ikke kun Rusland, der er til stede militært. Det samme er NATO, og så er vi tilbage ved den gensidige frygt som den udenrigspolitiske drivkraft.
Det er bemærkelsesværdigt, at Korchunov siger, at Grønland ikke er Ruslands problem. Det er ikke et spørgsmål for os, siger han. Han er på linje med den russiske ambassadør i Danmark Vladimir Barbin, der siger, at det er USA og NATO, der øger spændingerne i Arktis senest ved sine udmeldinger om Grønland. USA's Grønlandspolitik, der bunder i Monroedoktrien går endog så langt som til, at man vil anvende økonomiske og militære midler for at opnå kontrol med Grønland. Dette øger naturligvis spændingerne i Arktis ligesom det skaber mere mistillid i forholdet mellem de arktiske stater.
Både Korchunov og Barbin mener at Grønlands skæbne kun kan afgøres af grønlænderne selv inden for rammerne af den danske lovgivning og uden amerikansk indblanding. Korchunov refererer oprindelige folks rettigheder mht. selvbestemmelse. En løsning på konflikten mellem Danmark og USA skal derfor tilgodese Inuits interesser. Man skal imidlertid huske, hvad både Korchunov og Barbin ikke nævner, at selvstyreloven placerer suveræniteten i udenrigs- og forsvarspolitiske anliggender hos Danmark.
Set ud fra et taktisk perspektiv er det ikke uinteressant at forestille sig et landsstyre i Nuuk, der spiller på det taktiske kort og erklærer, at man vil følge en alliancefri linje med ret til at optage kontakt med den største arktiske nation, Rusland. Det vil sætte Trumps forhandlere omkring andre internationale spørgsmål i en svækket position, fordi USA for tiden søger en forståelse og et begyndende økonomisk samarbejde med Den Russiske Føderation. Yderligere vil det sætte Mette Frederiksens regering i en vanskelig position. Hykleriet på tværs af selvstyreloven ordlyd om dansk suverænitet, bunder i statsministerens floskler om, at man skam "støtter Grønland". Man lader som om at Grønland, som på andre områder selv kan træffe beslutninger. Vil Danmark tillade Grønland at følge sin egen vej som fremhævet fra russisk side, eller skal Grønland tvinges under NATOs åg, hvor danske eftergivende politikere allerede har givet amerikanske besættelsestropper ret til at befinde sig i danske militære områder. At man i den sammenhæng sikkert også vil give USA yderligere beføjelser i Grønland, der går udover den fælles forsvarsaftale, er ikke utænkeligt. USA har allerede fuld adgang til og kontrol med militære områder i Grønland. Skal den amerikanske imperialisme yderligere have love til at tage det civile Grønland og bemægtige sig Grønlands levende og døde ressourcer?